tirsdag den 1. december 2026
19.30 – 20.30
Vejle Kunstmuseum
Flegmade 16-18, 7100 Vejle
KORiøs teamer op med den kunstneriske scene, og sammen med Vejle Kunstmuseum bydes der velkommen til en helt særlig oplevelse:
KORiøs i kunstens kamre
Koncerten foregår i kunstmuseets betagende foyer, og da KORiøs synger rytmisk kor med kant, kan der forventes lidt af hvert!
De 40 KORiøse amatørsangere er drevet af kærligheden til rytmisk musik, og en nysgerrig leg med musikken og genrerne efterstræbes altid. Repertoiret søges bredt ud i mange afkroge, så der kan bydes på alt fra megahits til volapyk-sprog, Eurovision-baskere, tysk rock samt - i dette tilfælde - et strejf af jul.
Korets nye entusiastiske musikalske leder har ledt koret ud på en ny rejse, hvor der målrettet arbejdes med klang og musikkens fortælling – alt imens det gamle finurlige KORiøse krydderi rundhåndet tilføjes!
Publikum inviteres denne aften desuden med i et stort stemningsfyldt kor af både trænede og utrænede stemmer og alt derimellem, da vi sammen synger julen ind gennem et par stemningsfyldte jule-fællessange.
KORiøs er kuriøs! Og vi glæder os til at synge for og med jer.
Dørene åbnes kl. 19.00.
Standardbillet
125 kr
Sælger: KORiøs - Rytmisk kor Børkop · CVR 41827130 · C/O Heidi Thygesen, Kildevej 1, 7080 Børkop · kasserer@korios.dk